Peder Skram Løbet 2026
Peder Skram Løbet er Østbirks årlige løbevent med ruter i og omkring den hyggelige by. Her er plads til hele familien med distancer for alle niveauer, og arrangementet byder på en god blanding af løb, fællesskab og sjov for alle aldre.
Distancer
Vælg mellem familieløb på 2,5 km, hvor barnevogn, klapvogn eller løbevogn er tilladt, 5 km for begyndere og letøvere, 10 km for den øvede løber, eller halvmarathon på 21,1 km for dem, der søger den store udfordring. Halvmarathon er klub-100 godkendt.
Ruterne
Løberuterne foregår i og omkring Østbirk med naturskønne omgivelser. De kortere distancer er velegnede til børn, familier og begyndere, mens de længere ruter fører længere ud i det smukke landskab med en blanding af asfalt, grus og naturstier. Der er tydelig ruteafmærkning og frivillige hjælpere på ruten.
God viden
10% af overskuddet doneres til Klimaskovfonden og deres arbejde med at plante træer og skabe mere dansk natur og skov. Startnumre købt senest 18. april kan afhentes i Østbirk hallen. Ellers afhentes de på løbsdagen.
Inkluderet i prisen
Løbenummer, opbevaringsdepot ved målområdet, frugt, kage og vand ved målstregen, depoter med frugt og vand undervejs på 10 km og halvmarathon, special designet medalje, udtrækningspræmier på løbenummeret, professionel tidtagning med chip, hoppeborg ved målområdet for de yngste, samt mulighed for køb af mad og drikke.
Historien om Peder Skram
Løbet er opkaldt efter Peder Skram, født på Urup ved Østbirk, som var kendt for at rejse sig igen og igen trods nederlag. Budskabet er: Du må ikke måle din styrke på et enkelt løb, men på din evne til at rejse dig igen og igen.
