Spring til indhold

HCA Marathon 2026

HCA Marathon 2026 er den 26. udgave af dette populære løb i H.C. Andersens hjemby Odense. Søndag den 27. september 2026 forvandles Odense igen til en festlig løbescene, når HCA Marathon inviterer løbere, tilskuere og hele byen til årets store løbeoplevelse. Her mødes glæden ved at løbe med fællesskab, energi og eventyr – midt i H.C. Andersens hjemby, når vi sammen skaber en unik løbeoplevelse. Uanset om du løber dit første maraton eller jagter en ny personlig rekord, venter der en uforglemmelig dag på den trafikfri rute gennem Odenses gader. Foruden det klassiske maraton kan du vælge ½ Marathon eller “Løb de sidste 10”. HCA Marathon er en fejring for hele familien. De yngste kan også være med, når MiniMarathon på 4,2 km sætter gang i børnenes egne eventyr. Kom og mærk stemningen, når hele Odense hepper, og skab nye eventyrlige minder til den 26. udgave af HCA Marathon. HCA Marathon er en del af Den Fynske Udfordring – vil du løbe med GULD-STARTNUMMER? For at løbe med guld-startnummer, skal du gennemføre alle tre løb i Den Fynske Udfordring. Når du har fuldført udfordringen inden for samme kalenderår, modtager du en ekstra medalje, en unik Den Fynske Udfordring medalje. Du kan sikre dig den specialdesignede Adidas-løbetrøje, prydet med et smukt H.C. Andersen-papirklip – en mindeværdig souvenir, der fejrer både løbeglæden og Odenses eventyrlige kulturarv.