Hannerupløbet – 50 års Fødselsdag
Velkommen til Hannerupløbet 2026 – Fredericia Løbeklubs store sensommerløb tirsdag den 25. august 2026 ved Hannerup Engvej 1, 7000 Fredericia. Her mødes løbere, walkere, børn, stafethold og trailglade deltagere til en løbsaften i de grønne omgivelser omkring Hannerup.
Få 30% rabat på tilmeldingen: Brug tilbudskoden LØBEKLUBBEN26, når du tilmelder dig Hannerupløbet via Sportstiming.
Program på løbsdagen
Ruter og underlag
Den klassiske rundstrækning på 5 km er lettere kuperet og løbes på en blanding af asfalt og fast skovvej. På halvmarathon er der lagt en lille prolog ind, før rundstrækningen gennemløbes. Ruten er DAF-opmålt. Trailruten på 8,1 km løbes hovedsageligt på singletrack i skoven, kun afbrudt af cirka 150 meter asfalt. Ruten har lidt under 200 højdemeter og giver en mere teknisk skovoplevelse end de klassiske distancer. Walk-ruten går også gennem den smukke skov og deles enkelte steder med løberne, blot i modsat retning.
Stævnepladsen
Stævnepladsen er samlingspunktet for hele Hannerupløbet med aktiviteter for både børn, voksne, firmaer og skoler. Startnumre udleveres fra kl. 16:00 i stævneteltet, og engangschip til tidtagning ved start- og målpassage er integreret i startnummeret.
- Værdi- og taskeopbevaring findes på stævnepladsen ved henvendelse i stævneteltet.
- Parkering foregår på pladsen ved Hannerup Brovej.
- Toiletter findes ved indkørslen til P-pladsen, bag Fag & Firmas bygning og ved væskedepotet på ruten.
- Førstehjælp forefindes i form af samaritervagt.
- Officials er iklædt særlige T-shirts.
Priser
Børneløbet er kun for førskolebørn til og med 7 år på løbsdagen. Ved eftertilmelding på dagen betales eftertilmeldingsgebyr.
Forplejning, præmier og massage
Alle betalende løbere og walkere kan efter målgang gå i forplejningsteltet og få en gratis øl eller vand samt en pølse. På ruten er der to væskedepoter, og der er frugt til løberne i målområdet. Der er præmier til 1. pladserne i hver gruppe på nær walk samt masser af lodtrækningspræmier. På stævnepladsen er der desuden mulighed for massage mod betaling i tidsrummet fra kl. 16:00 til 20:00.
