Løbeklubben Fortius

2100 København Ø Hovedstaden

Om klubben

Løbeklubben Fortius er vores sociale løbeklub på Østerbro i København, hvor vi mødes ved Idrætshuset ved Østerbro Stadion på Gunnar Nu Hansens Plads. Vi løber fast mandag og onsdag kl. 17.30, og træningen er bygget op omkring fællesskab, faste rammer og mulighed for at vælge den distance, der passer bedst på dagen.

Hos os kan du typisk løbe med på ture omkring 5 km, 7-8 km eller 10+ km. Onsdagstræningen bruges også til intervaller på en afgrænset rute ved stadion, så løbere med forskellige tempoer kan træne sammen uden at blive væk fra hinanden. Den samlede distance ved intervaltræningen ligger normalt omkring 5-8 km inklusive opvarmning og nedvarmning.

Medlemskabet giver adgang til to ugentlige træninger, sociale arrangementer og tilskud til udvalgte motionsløb. Vi har omklædning, bad og mulighed for taskeopbevaring i Idrætshuset, og nye løbere er velkomne til at prøve træningen et par gange, før de melder sig ind og finder deres faste rytme.

Lokation