Spring til indhold

Hannerupløbet – 50 års Fødselsdag

Velkommen til Hannerupløbet 2026 – Fredericia Løbeklubs store sensommerløb tirsdag den 25. august 2026 ved Hannerup Engvej 1, 7000 Fredericia. Her mødes løbere, walkere, børn, stafethold og trailglade deltagere til en løbsaften i de grønne omgivelser omkring Hannerup.

Få 30% rabat på tilmeldingen: Brug tilbudskoden LØBEKLUBBEN26, når du tilmelder dig Hannerupløbet via Sportstiming.

Dato Tirsdag 25. august 2026
Start og stævneplads Hannerup Engvej 1, 7000 Fredericia
Arrangør Fredericia Løbeklub
Tilmeldingsfrist Online tilmelding lukker 24. august kl. 23:59

Program på løbsdagen

Walk 17:00
½ marathon 17:10
Børneløb 17:15
Handicapløb 17:25
3 x 5 km stafet 17:50
Trail 18:05
10 km 18:20
5 km 18:30

Ruter og underlag

Den klassiske rundstrækning på 5 km er lettere kuperet og løbes på en blanding af asfalt og fast skovvej. På halvmarathon er der lagt en lille prolog ind, før rundstrækningen gennemløbes. Ruten er DAF-opmålt. Trailruten på 8,1 km løbes hovedsageligt på singletrack i skoven, kun afbrudt af cirka 150 meter asfalt. Ruten har lidt under 200 højdemeter og giver en mere teknisk skovoplevelse end de klassiske distancer. Walk-ruten går også gennem den smukke skov og deles enkelte steder med løberne, blot i modsat retning.

Stævnepladsen

Stævnepladsen er samlingspunktet for hele Hannerupløbet med aktiviteter for både børn, voksne, firmaer og skoler. Startnumre udleveres fra kl. 16:00 i stævneteltet, og engangschip til tidtagning ved start- og målpassage er integreret i startnummeret.

  • Værdi- og taskeopbevaring findes på stævnepladsen ved henvendelse i stævneteltet.
  • Parkering foregår på pladsen ved Hannerup Brovej.
  • Toiletter findes ved indkørslen til P-pladsen, bag Fag & Firmas bygning og ved væskedepotet på ruten.
  • Førstehjælp forefindes i form af samaritervagt.
  • Officials er iklædt særlige T-shirts.

Priser

Trail / 5 km / 10 km 150 kr. — 190 kr. fra 15/7
21,1 km 180 kr. — 220 kr. fra 15/7
3 x 5 km stafet 380 kr. — 470 kr. fra 15/7
Walk 130 kr. — 160 kr. fra 15/7
Unge til og med 15 år / studerende 90 kr. — 110 kr. fra 15/7
1 km børne- og handicapløb 0 kr.

Børneløbet er kun for førskolebørn til og med 7 år på løbsdagen. Ved eftertilmelding på dagen betales eftertilmeldingsgebyr.

Forplejning, præmier og massage

Alle betalende løbere og walkere kan efter målgang gå i forplejningsteltet og få en gratis øl eller vand samt en pølse. På ruten er der to væskedepoter, og der er frugt til løberne i målområdet. Der er præmier til 1. pladserne i hver gruppe på nær walk samt masser af lodtrækningspræmier. På stævnepladsen er der desuden mulighed for massage mod betaling i tidsrummet fra kl. 16:00 til 20:00.